En af Danmarks største boligudstillinger

Udstillingen holder åbent hver søndag fra 13.00 til 16.00
Dennis Falkenhøj
28 92 79 32
def@miltonhuse.dk

Et hjem for hele familien med fantastiske fællesarealer

Milton Huse byder velkommen i en skøn og funktionel familievilla med stor, overdækket terrasse, praktiske løsninger og et alrum, som man får lyst til at samles i.

Udtrykket på dette forskudte vinkelhus er stilrent og moderne med sadeltag uden udhæng, opmurede gavle, sorte tagsten og matchende arkitekttagrender i sort alu. 3-lags-vinduerne fra Rationel er ligeledes med sort yderside. De sorte elementer på facaden får flot modspil af den sandfarvede mursten EW2169 Cold Hawaii fra Egernsund Wienerberger med hvide og grå nuancer. Huset ligger på en 801 kvm stor grund med have og overdækket terrasse vendt mod sydøst for masser af sol dagen igennem.

Kom indenfor

Fra entréen kan du se tværs igennem det 172 kvm store hus. På venstre hånd finder du et stort, kvadratisk bryggers med god skabsplads og plads til parkering af fx barnevogne eller andet udstyr. Fra entréen er der ligeledes adgang til to gode værelser og et badeværelse, som tilsammen udgør husets ene afdeling – oplagt hvis der er børn og eller unge i familien. 

Husets kerne er det skønne køkken-alrum, som samler hele familien i midten af huset. Store vinduespartier ud mod haven og to ovenlysvinduer i det 15 grader skrå loft sikrer et fantastisk lys. I den indbyggede alkove kan man hygge sig med en bog og stadig være tæt på resten af familien, der måske laver mad i det rummelige køkken med depot til ekstra opbevaring. Fra alrummet er der udgang til en overdækket terrasse på 22 kvm, så du nemt kan rykke aftensmaden udenfor på de varme sommeraftener. Terrassen er opført med murede søjler. Fra køkken-alrummet er der adgang til stuen og en lækker voksenafdeling bestående af soveværelse med indbyggede skabe og tilhørende stort badeværelse.

Udvalgte materialer

I hele huset er der monteret hvide, ultrafine træbetonlofter, som er med til at sikre en rar akustik. I køkken-alrummet er der monteret Velux-ovenlysvinduer med regnsensor og fjernbetjening. Gulvene i stue og værelser er beklædt med Akustik Designkork Nebraska Oak med akustiske egenskaber og god komfort. På de øvrige gulve er der lagt store klinker på 60×60 cm. Alle vægge er beklædt med glasfilt. Begge badeværelser er udstyret med væghængte toiletter med skjult cisterne (Ifö Spira Art).

Indeklima og opvarmning

Huset er udstyret med et varmegenvindingsanlæg fra Nilan, som sikrer et sundt og behageligt indeklima og et lavt energiforbrug. Alle værelser er forsynet med gulvvarme med trådløs styring, og huset opvarmes med fjernvarme. Huset er opført efter BR2018.

Byg med Milton Huse

Milton Huse A/S er en solid, familieejet virksomhed fra 2013, der tegner og bygger personlige huse til nybyggere over hele landet. Vi trækker på mere end 30 års erfaring, når vi hjælper familier med at realisere husdrømmen. Fra første møde får I tilknyttet en professionel byggerådgiver, som er jeres faste kontakt hele vejen fra de første skitser til afleveringen af nøglerne. Milton Huse bygger med omhu og omtanke og tilbyder også nybyg, der lever op til kravene i certificeringsordningen DGNB Villa. 

Dennis Falkenhøj
28 92 79 32
def@miltonhuse.dk

Milton

Helge Nielsens Alle 7.3, 8723 Løsning

Åbner igen søndag kl. 13.00 - 16.00

Boligen

Beboelse
172 m2
Byggegrund
801 m2
Integreret carport
52 m2
Redskabsrum
14 m2
Overdækket terrasse
22 m2

Om byggefirmaet

Byggefirma
Milton
Adresse
Helge Nielsens Alle 7.3, 8723 Løsning
Udstilling
Bøgebakken 45, 7400 Herning
Telefon
75 62 43 00
Email
info@miltonhuse.dk

Hjemmeside

www.miltonhuse.dk

Download

Plantegning
Salgsark
Katalog
Dennis Falkenhøj
28 92 79 32
def@miltonhuse.dk

Book et møde sammen med Milton

Navn
email
telefonnummer
besked
Din besked bliver sendt til def@miltonhuse.dk