Individuelt parcelhus med personlighed og stil
Velkommen til Mester Bygs udstillingshus på Bøgebakken 51, 7400 Herning.
Igen i år har Mester Byg opført et individuelt parcelhusbyggeri med personlighed og stil. Og endnu engang er design, indretning og løsninger udført således, at det tilgodeser den brede målgruppe.
Husets flotte arkitektur og lækre indretning viser, hvordan du kan få en kompromisløs stil med nytænkte og bemærkelsesværdige løsninger. Vi benytter os af den nyeste viden inden for bl.a. isolering, tæthed og akustik, hvilket alt sammen medvirker til et energivenligt hus, der opfylder de skrappe krav til energiforbrug, og samtidig er yderst behagelig at bo i.
Villaen er opført i grågule blødstrøgne facadesten RT 545 Atlas brudt af matsort sternbeklædning og tagrender. De sortrammede vinduer tager sig godt ud med den stilrene beklædning på udhæng og facader. Garagen er lavet i smuk sort beklædning fra Superwood med 3D effekt.
I den store garage er der ud over pladsen til 2 biler også lavet plads til skabsvæg samt cykler. Garagen har adgang direkte ind til vaskerummet i huset.
Den separate entré byder gæsterne velkommen med en ekstra bredde, så huset allerede fra starten virker stor og rummelig. Der sættes tonen for de smukke arkitektoniske detaljer, der går igennem hele huset, hvor man tydeligt ser, at der er tænkt over selv den mindste detalje.
I forbindelse med gang/entré er der adgang til 3 store værelser placeret mod nord samt gæstetoilet med bad.
I de store opholdsrum er der skabt et varmt og rustikt miljø. Dette er gjort med facadestensvæg, der adskiller alrum og stuen. Ydermere skaber Troldtektakustiklofter et yderst dæmpet og behageligt indemiljø, også når huset er fyldt med gæster.
Alle værelser er rummelige og lyse med skrå lofter. Køkkenet er indrettet som et dejligt og rummeligt centerrum, et stort syd-vest/vendt vindues-parti med udgang til det overdækkede terrasseområde.
I køkkenet fra Svane er der i samspil med den yderst behagelige akustik lagt vægt på gode arbejdsforhold, stor spiseplads, masser af god skabsplads samt det uundværlige viktualierum.
I forbindelse med stuen har huset sin forældreafdeling. Walk-in med god skabsplads samt et dejligt stort badeværelse.
Håndværket i højsæde
Mester Byg beskæftiger et fast team af faglærte håndværkere med stor erfaring i villabyggeri. Vi benytter faste underleverandører, som vi er vant til at arbejde sammen med og som repræsenterer Mester Bygs kvalitetsniveau. Mester Byg er med sine mere end 30 års erfaring i byggebranchen kendt for kvalitet, fleksibilitet og det gode samarbejde.
Vi gør det let for dig
Når du køber hus hos Mester Byg, får du et hus, der lever op til dine ønsker om en bedre bolig for dig og din familie. I tæt dialog og samarbejde med dig, lægger vi rammerne for dit byggeri og du vil erfare, at Mester Byg repræsenterer byggerier med høj kvalitet og til konkurrencedygtige priser.
”Vi bygger ikke bare typehuse – men huse til alle typer”.
Mvh Direktør Jesper Thingholm