En af Danmarks største boligudstillinger

Udstillingen holder åben nu på søndag kl. 13-15

Typehuse

Typehuse er huse inden for den samme kategori. Et bestemt typehus har nogle karakteristiske træk, der gør, at man kan kalde det for f.eks. et funkishus. Der findes mange forskellige hustyper, og de kan se meget meget forskellige ud – men det gør også, at der forhåbentlig er en hustype til enhver smag. Nogle elsker 2-planshuse, andre er vilde med det moderne funkishus, mens andre igen er forelskede i det idylliske gårdhavehus.

Fordele ved typehuse

Et typehus er bygget efter en tegning, som byggefirmaet har lavet. Det betyder, at du ikke skal bruge en arkitekt til at tegne huset, da det er gjort på forhånd. Da byggefirmaet formentlig har bygget et lignende hus før, gør det effektiviteten meget bedre, da byggefirmaet i forvejen kender til de udfordringer og problemstillinger, der er ved den specifikke form for typehus. Denne effektivitet gør, at byggeprocessen oftest vil blive markant billigere, og du får ikke uforudsete udgifter, da der bliver taget højde for det hele.

Skulle det alligevel ske, at du ikke finder et typehus, der passer præcis til dine drømme, eller at typehuset ikke fungerer med den grund, du har udset dig, så findes der et alternativ. Alternativet er at få bygget et arkitekttegnet hus, som kan speciallaves efter grunden og dine ønsker. Arkitektegnede huse er der heldigvis også mange byggefirmaer, der tilbyder.

De forskellige typehuse

Når du skal vælge et typehus, er det vigtigt, at du overvejer helheden af det typehus, du gerne vil have bygget. Vurdér dine personlige behov, din økonomiske situation og dine fremtidsplaner. Det er samtidig også forskelligt, hvilke hustyper de forskellige byggefirmaer udbyder. Dog kan der godt være flere gengangere hos de fleste byggefirmaer.

Vinkelhus/forskudt vinkelhus

Navnet siger lidt selv, hvordan hustypen er. Et vinkelhus er et meget populært typehus blandt nybyggeri, da det skaber en god rumfordeling og ligger op til en god terrasse i selve vinklen, hvor der bl.a. kan være udgang fra både køkken/alrum og stuen.

Funkishus

Funkis står for funktionalisme. Kendetegnet ved et funkishus/en funkisvilla er et karakteristisk, stilrent og moderne udtryk med bl.a. et fladt tag. Den arkitektoniske udvikling i funkishus stammer helt tilbage fra 1. verdenskrig, så man kan vidst trygt sige, at det er et typehus, der aldrig går af mode.

Længehus/forskudt længehus

Længehus er en klassiker og har den fordel, at det kan placeres på langt de fleste byggegrunde. Med dets enkle og aflange form er der rig mulighed for at få den rumfordeling, der passer til netop dig.

H-hus

Et H-hus er formet som et stort H og er perfekt til at lave en opdeling af en børne- og forældreafdeling. Overgangen mellem de to afdelinger består ofte af et stort køkken/alrum, som er hjertet i boligen. Udenfor giver hustypen dig mulighed for at have op til flere terrasser, så solen kan nydes hele dagen.

Bokshus

Et bokshus er et kvadratisk hus. Denne hustype giver dig mulighed for at lave en speciel rumfordeling med et rum i midten, f.eks. et viktualierum eller badeværelse. Vil du gerne have et vindue i det rum, findes der heldigvis også løsninger til det i form af ovenlysvinduer.

2-planshus

Med et 2-planshus har du mulighed for at udnytte grundens areal optimalt uden at gå på kompromis med boligareal. Denne hustype egner sig bl.a. til den store familie og byder på flere forskellige indretningsmuligheder.

Halvanden-planshus

Når man siger halvanden-planshus, siger man oftest også murermestervilla. Ligesom 2-planshuset giver denne hustype dig mulighed for at udnytte grundens areal og samtidig få det boligareal, du drømmer om.

Gårdhavehus

Elsker du den idylliske stemning, så er et gårdhavehus lige sagen. Hustypen fungerer både til den store og lille familie og er ligesom H-huset meget nemt at inddele i en forældre- og børneafdeling med et køkken/alrum i midten af huset. Derudover giver gårdhavehuset dig mulighed for privatliv på terrassen, da gårdhaven ligger mellem to længer.

Bliv partner med Byg & Nyt ved næste udstilling

Bliv set i forbindelse med en af Danmarks største byggeudstillinger.

Vi bekymrer os for din sikkerhed i vores privatlivspollitik