HusCompagniet

Individuelt indrettede og energirigtige huse

HusCompagniet byder velkommen til vores nye udstillingshus.

Vi bygger lige nu ca. hvert tredje nye parcelhus i Danmark. Hvert eneste hus er individuelt indrettet og tegnet nøjagtigt som kunderne ønsker det – uden merpris.

Vi tegner alle huse fra bunden, så de lever op til de ønsker og krav, der i dag stilles til et moderne velindrettet parcelhus – skræddersyet til købers behov.

I år kan vi præsentere dette flotte vinkelhus på 160 m2 med både carport og overdækket terrasse. Udvendigt er huset opført med sadeltag og opmurede gavle uden udhæng. En moderne parcel med en lys mursten fra Strøjer Tegl, B545 Merkur, med hvid fuge og sorte lavenergivinduer fra Rationel i træ/alu. Boligen opvarmes med fjernvarme og der er gulvvarme overalt i huset med individuel styring i hvert rum.

Fra den dobbelte carport har man direkte adgang til husets bryggers. Huset rummer desuden en entré, hvorfra man kan tage imod sine gæster. Her er der etableret en indbygget niche, hvor man kan komme af med sko og jakke. I den kombinerede entré og fordelingsgang kan man komme til to store værelser og det ene af husets to badeværelser. Videre ind i huset er køkken/alrummet, der med sine skrålofter og vinduer fra to sider, giver lys og følelsen af et stort rum. Her er der plads til hele familien og med åben forbindelse til stuen, hvor der er god plads til sofaen. I forlængelse af stuen ligger voksenafdelingen, som rummer både walk-in, badeværelse og soveværelse. Walk-in closet er desuden også egnet til at bruge som kontor, såfremt man har behov for dette.

Huset er særdeles godt indrettet med mange gode detaljer og med flere afdelinger, der giver både god plads og mulighed for at være sig selv. God indretning og masser af opbevaringsplads, er bare nogle af de nøgleord, der kendetegner denne moderne parcel fra HusCompagniet.

Om HusCompagniet
Historien om HusCompagniet er stærkere end de fleste. Så stærk, at kunder og medarbejdere kan være sikre på, at virksomheden også er her i morgen. Vi har været her i mere end 40 år, har bygget mere end 15.000 huse og kan præstere en så stærk likviditet, at vi hvert år opfører over 1300 kvalitets-
huse uden at tage os betalt før køber får nøglen overdraget. Læg dertil, at HusCompagniet er ejet EQT, en af Nordens førende kapitalfonde. Vi er ca. 250 funktionærer fordelt over hele Danmark, Sydsverige og Nordtyskland, og blev i 2013, 2014, 2015, 2016 og 2017 kåret som ÅRETS HUSBYGGER i Danmark.

Vi giver tillid
HusCompagniet er byggeri på tillid. I skal derfor først betale for jeres nye hus den dag, I får nøglen. Og I kan have fuld tillid til, at prisen ikke er en krone højere end aftalt.

Vi giver jer trivsel
Alle mennesker er forskellige og trives på forskelligvis. Vi har derfor et utal af grundmodeller at vælge imellem. Sammen finder vi den løsning, I vil trives allerbedst med. Individuel indretning uden merpris!

  • 160 mbeboelse
  • 50 m2 carport
  • 899 m Byggegrund
HusCompagniet

Poulsgade 20
7400 Herning
Tlf. 97 22 35 23
E-mail: info@huscompagniet.dk
www.huscompagniet.dk